Desserter




 

Forside
Formål
Vedtægter
Arrangementer
Galleri
Medlemsliste
Opskrifter
Links

 


Webmasteren modtager gerne opskrifter, de behøver ikke nødvendigvis at være blevet afprøvet i Bibliofilt regi. Dette er de hidtil modtagede opskrifter:


Ølkage. Tekage/Turbokage. Rosinguf.
Chokolademuffins Gulerodskage Kokosmakroner
Variationskage

Ølkage (Fra Julie)

500 g. mel
350 g. brun farin
50 g. sukker
1 tsk natron
1 tsk kanel
1 tsk nelliker
1 tsk ingefær
1 hvidtøl ( almindelig pilsner kan bruges i stedet )
Tørstoffet blandes sammen og øllen tilsættes. Rør godt. Hældes i en smurt franskbrødsform (stor).
Bages ca. 1½ time ved 180 grader. Spises med smør på ( som en alm. skive franskbrød).

Til toppen


Tekage/Turbokage (fra Karin)

150 g margarine
3 æg
150 g sukker
150 g mel
½ tsk bagepulver
revet skal af 1 citron/appelsin
flormelis

Margarinen smeltes og afkøles.
Æg, sukker og citronskal piskes grundigt.
Mel og bagepulver vendes i.
Dejen hældes i en smurt form og bages ved 175 grader i 40 minutter.
Kagen vendes ud af form og afkøles.
Drysses med flormelis.

Tid: i alt 1 time.

Til toppen


Chokolademuffins (fra Kristine)

Ingredienser:
2 deciliter sødmælk.
2 store æg.
¾ deciliter neutral olie.
225 gram mel.
4 teskefulde kakaopulver.
1 spiseskefuld bagepulver.
100 gram mørk rørsukker (gerne Muscovado).
150 gram hakket mørk chokolade.

Fremgangsmåde:
Pisk mælk med æg og olie.
Bland de øvrige ingredienser i.
Dejen fordeles i små papirforme, der bages i 15 minutter ved 200 grader.

Servering:
Serveres lune til fx glögg.

Til toppen


Rosinguf (fra Kristine)

1 deciliter mørke rosiner.
Rom eller cognac.
300 gram ren rå marcipan.
Mørk chokolade.
Kandiserede violer.

Fremgangsmåde:
Hæld spiritus over rosinerne og lad dem trække mindst 1 døgn.
Hak dem groft og ælt dem med marcipanen til en ensartet masse.
Tril massen til kugler og lad dem tørre mindst en time.
Dyp dem i mørk chokolade og pynt med kandiserede violer.

Til toppen


Gulerodskage (fra Marlene Martine)

afprøvet på hold 96/6 op til flere gange)

300 gr brun farin
2 dl olie
4 æg
275 gr mel
1 tss vanillesukker
½ tss salt
2 tss kanel
375 gr revet gulerod
1 tss natron
2 tss bagepulver
rosiner

Æg og farin piskes godt
Olien tilsættes
Mel blandes med kanel, salt, bagepulver, natron og vanillesukker og røres i
Gulerod og rosiner vendes i
Hældes i smurt mindre bradepande
Bages ved 185 grader C i 75 min

Kan pyntes med nøddeflager før bagning
Kan pyntes med glasur eller spises med creme fraiche.

Til toppen


Kokosmakroner (fra Henriette)

(afprøvet på hold 96/6 op til flere gange)

40 stk.

1 kg. kokosmel
1 kg. sukker
½ l. kold kogt creme
½ l. æg (ca. 8)
Mørk chokolade til bundene

Det er vigtigt at cremen er kogt, ellers "dør" den i ovnen

Start med cremen, da den skal være kold.
Bland alle ingredienserne sammen.
Formes til toppe - enten med tylle eller i "fri hånd".
Bages ved ca. 200 gr. til de løfter sig ca. 15 minutter. De skal være lidt gyldne. Gerne fugtige indeni.
Opbevares i køleskabet.

Til toppen


Variationskage (Fra Julie)

Grunddej :
250 g margarine
røres blødt.
200 g sukker tilsættes og der røres 1 min. med håndmikser.
4 æg tilsættes 1 af gangen. Rør ca. 1 min. pr. æg.
1 dl mælk
400 g mel
4 ts bagepulver

mælk, mel og bagepulver tilsættes. Der røres kun til melet lige er blandet i.
1½ dl. kogende vand tilsættes, og der røres forsigtigt med en grydeske.

Til grunddejen tilsættes f.eks. et af følgende :
Kakaokage 4 spsk kakao
Citronkage revet skal samt saft af en citron
Appelsinkage revet skal samt saft af en appelsin
Vanille/mandelessenskage 2 ts mandelessens samt 2 ts vanillesukker
Jordbærkage 2 ts mandelessens samt 200 g. jordbær. Disse stikkes ned i dejen når denne er fyldt i bageformen.

Dejen hældes i en smurt bradepande (ca. 22 x 36 ) og bages ca. ½ time ved 200 grader.

Til toppen




 







Denne side er lavet af Bente B. Riis
Siden er sidst opdateret d. 29.3.2003