Afholdte arrangementer 1999




 

Forside
Formål
Vedtægter
Arrangementer
Galleri
Medlemsliste
Opskrifter
Links

 

Denne side indeholder referater fra de afholdte arrangementer i 1999


BDI-galla 1999 Arne Jacobsen
Dronningens håndbibliotek Fotoudstilling
Indvielse af det Kongelige bib. Drømmen om det 20. årh.

Gallafest 1999.

Dette års gallafest var lidt anderledes end de foregående år, vi havde bestemt os for at at spise udenfor skolens regi. Prisen pr. kuvert var i år skruet gevaldigt i vejret, så vi mente at vi kunne gøre det billigere og lige så hyggeligt selv.

Valget faldt på Restaurant New Pacific Tex Mex på Trianglen med en lækker mexicansk buffet og masser af øl til. Efter en del busture med øldåser gemt i Henriettes støvler ankom vi til Biblioteksskolen. Her var der ved at blive rigget til så et bigband kunne underholde de festklædte deltagere.
Desværre er bigband ikke så nemt at danse til og bliver let kedeligt i længden. Også pga. lydniveauet lavede vi vores egen lille fest ude i forhallen.

Et diskotek spillede resten af natten og de få men rå dansede nonstop i et par timer i psykedeliske lyseffekter.

Et par supplerende ord til at karakterisere aftenen:

- Busbingo
- Vil du med op i Bogsalget?
- Dårlige juleøl på dåse
- De karinske bjerge

Jeres reporter Karin

Til toppen

Arne Jacobsen og den organiske form. 8/4 1999

Torsdag d. 8/4 troppede en lille udsøgt flok op i Kunstforeningens lokaler på Gammel Strand. Vi havde allieret os med en kyndig rundviser Nan Dahlkild.

Formålet med denne udstilling var at sætte Arne Jakobsen (1902-1971) ind i en anden sammenhæng end ved tidligere udstillinger. Her kan man se den mere organiske form med bløde runde linjer gennem hans forskellige designs. Grundtanken er at lade form og funktion gå hånd i hånd.

1. sal viste en hidtil ikke belyst sammenhæng mellem Arne Jacobsen og flere af kunstnerne fra Bauhaus, f. eks. László Moholy-Nagy. Der var også en fin parallel til Franciska Clausen i form af tekniske orienterede malerier i stærke farver. (Skruen)
Hvad de færreste ved har Arne Jacobsen også designet forskellige tapetmønstre. Der var eksempler på de originale akvareller og de trykte tapeter. Motiverne var påskeliljer i gule/brune farver, jungletema i blåt og grønt og andre grønne motiver.

1. sal indeholdt yderligere en model af Fremtidens Hus, der blev bygget en model af i Forum i 1929. Modellen her var ikke i fuld størrelse men gav et meget godt indtryk af byggeriet. Den var forsynet med de originale farveangivelser. Ved siden af hang de originale arbejdstegninger, både i farvelagt og sort/hvid udgave. Her er det nemt at se at huset faktisk ikke er rundt men har en sneglehusagtig form. Huset står opført et sted i Nordsjælland og har plads til både bil, båd og helikopterlanding på taget.
Jacobsen har også tegnet andre bygninger, f. eks. Benzintanken i Skovshoved og SAS Royal Hotel. Han havde flere store kunder, hvor han havde designet byggeriet ned til mindste detalje. Det drejede sig om alt fra stikkontakter til servicet i baren. Her tænkes på Royal Hotel, hvor der dog ikke er meget tilbage af det oprindelige interiør som f. eks. Bølgebaren. Et værelse er bevaret med alt originalt udstyr.

2 & 3. sal var den mest spændende del og det man mest forbinder Arne Jacobsen med - et stolemuseum. Der var selvfølgelig de kendte Myren, Svanen og Ægget i flere varianter som sofamodel og med forskellige stativer. Men der var også Dråben, Gryden, Giraffen og flere jeg ikke kan huske navnet på, alle fra 1950'erne. I nabolokalet var der en kæmpe samling af de forskellige udgaver af stabelstolen, lige fra den første trebenede udgave til den vi kender alle steder fra. I det tredje lokale var der en samling stole af andre samtidige organiske kunstner, hvor man kan se mange paralleller. Her kan nævnes Wegner, Saarinen og Eames. En anden kunstner vi lagde meget mærke til, var Werner Panton med sit siddemiljø til 4 personer. Desværre er det et stort skrummel som ikke lader sig smugle ud under armen.
Nan gjorde os opmærksom på at udstillingen faktisk manglede en dansk designer, Nana Ditzel, hun har lavet viftestolen.

Karin

Til toppen

Dronningens håndbibliotek 6/5-1999

Et stort antal bibliofile medlemmer mødte op til denne specielle og særdeles faglig relevante udflugt arrangeret af Martin Dyrbye.

Det må være enhver bibliofils drøm at arbejde med en bogsamling i de flotte omgivelser på Amalienborg.

Først fik vi bibliotekets historie som er tæt forbundet med Christiansborg og dettes brande. Det kom til Amalienborg af flere omgange, først midlertidigt til et nyt Christiansborg var genopbygget og siden 1985 permanent. Der er stadig en bogsal i repræsentationslokalerne på Christiansborg, som går under betegnelsen fjernlageret, men hovedparten af de ca. 1800 hyldemeter materialer befinder sig i kælderen under Amalienborg.

Derefter berettede Christian Gottlieb om hvad samlingen indeholdt. Håndbiblioteket baserer sig i første omgang på de private bogsamlinger ved kongehusets medlemmer og dernæst på gaver ved statsbesøg og også fra private. Vi ville gerne have været i kælderen og se de mange bøger, men det fik vi ikke mulighed for. Resultatet blev en interessant oplevelse i flotte omgivelser, men ikke lige hvad vi havde forventet.

Dronning Caroline Amalies gotiske bibliotek var bestemt også et besøg værd. Det er bevaret i sin fuldstændighed siden 1881 og glimrede ved et system med buster af i biblioteket værende forfattere der lettede genfindingen. Det kriblede i fingrene og andægtigheden sneg sig ind, da vi så bibliotekets udstilling af bl. a. gamle bogbind og bibler.

Den hårde kerne gik bagefter forvildet rundt for at finde et sted at indtage kaffe og kage, da hotel Admiralen desværre ikke var mulig. Vi havnede i Store Kongensgade på caféen Amadeus, som bestemt ikke var nogen virtuos, hverken m.h.t. hurtighed, smil, pris eller serviceniveau. Det samlede anmelderpanel har vist deres velvillighed ved at give en enkelt stjerne.

Julie

Til toppen

Bibliofil ekskursion til Øksnehallen, søndag den 9. maj 1999

Tilstedeværende: Malene, Viggo, Marlene, Julie, Karin og Elisabeth.

2. maj. Billedbureau.
Danmarks mest betydningsfulde fotografiske bureau, som gennem tiderne har haft adskillige af landets dygtigste pressefotografer i sin stald: Henrik Saxgren, Sonja Iskov, Christoffer Regild o.s.v. o.s.v. - og ikke mindst Danmarks egen fotografiske verdensstjerne Joachim Ladefoged.
Bureauet startede i 1979, og denne udstilling skulle således markere deres 20 års jubilæum.
De udstillede fotografier var hovedsagelig fra nyere tid, men på en tv-skærm blev vist værker også fra bureauets første år.
De udstillede fotografier var få, men tilgengæld i kæmpeformat, og de repræsenterede et bredt udsnit af bureauets virke, ligefra et billede fra Henrik Saxgrens legendariske billedserier af fattige børn i Sydamerika til helt nye computer manipulerede billeder. Der var billeder fra fjerne himmelstrøg som Jerusalem, Rwanda, og ikke mindst det hjemlige Urbanplanen! Der var billeder af liv, der var billeder af død, billeder af glæde, billeder af sorg. Der var billeder der gennem kameravinkel og effekter understregede sit tema, og der var billeder der præsenterede et udsnit af virkeligheden på en måde, der fik een til at spærre øjnene op og stille spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig var man så.
Desværre var der ikke så mange fotografier , og tv-skærmens "lysbilled-show" kørte i et så hurtigt tempo, at man dårlig nåede både at læse billedteksten og nærstudere selve fotografiet. Den lille skærm og de dårlige ergonomiske forhold gjorde det heller ikke lettere!
Alt i alt var det en god og spændende udstilling men desværre lidt for hurtigt overstået.

Elisabeth

Til toppen

Indvielse på det Kongelige Bibliotek

Den 5/9-99 mødte vi spændte op for at se diamanten vi havde hørt så meget om igennem 3 år på DB. Vi kom ind uden problemer på trods af, at der stod kun for særligt indbudte ved indgangen og det lover jo godt for en fremtidig karriere som en ny Claude X.

  Biblioteket var flot arkitektonisk ude i hallen, men ikke særlig spændende inde i læsesalene. Der var satset på det gammelkendte og funktionelle design. Det var for mig en lidt tam følelse at være derinde. Jeg havde forventet noget mere, og jeg synes, at det flotteste var det gamle KB. Der var alt den atmosfære, jeg savnede i den nye bygning. Ros til arkitekten for den glidende overgang mellem nyt og gammelt. 

Julie

Til toppen

Drømmen om det 20. århundrede

Onsdag d. 28. oktober troppede Bente, Mark og jeg op på Nationalmuseet for at se udstillingen ”Drømmen om det 20. århundrede”, inden dens udløb d. 1. november.
Udstillingens udgangspunkt er den fremskridtstro og optimisme, der prægede indgangen til dette århundrede. Fremskridtstroen var et fælles kendetegn for de dominerende politiske ideologier som liberalismen og socialismen, og den lå også til grund for det meste af den kulturkritiske debat.
Udstillingen tager udgangspunkt i tre store danske forfatteres forskellige visioner om, hvordan det århundrede de stod overfor ville forme sig. De tre forfattere var Georg Brandes, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. De var meget forskellige personligheder, men de havde alle en tro på at det nye århundrede ville bringe bedre tider med sig.
Brandes var den kulturradikale, der troede på kvindens ligestilling og frigørelsen af det enkelte menneske, Jensen var optaget af Darwinismen og troen på det teknologiske fremskridt, mens Nexø troede på socialismen.
Fra disse tre menneskers individuelle tro på århundredet følger udstillingen udviklingen op igennem århundredet med temaer som arbejderklassens stadig forbedrede leve-standard, kvinde - og sexualfrigørelse, race, teknologi, forbrug, miljø og funktionalisme.

Udstillingens ærinde er at skildre, hvorledes drømmene brydes med virkeligheden. Nogle drømme er gået i opfyldelse, andre måtte ændres, atter andre brast, og endelig blev der født nye drømme op gennem århundredet.
Det sjove ved udstillingen var dels den genkendelsens glæde vi oplevede efterhånden som vi genkendte ting, som vi har set hos forældre eller bedsteforældre, eller selv har haft eller oplevet – således var Spice Girls repræsenteret som et udtryk for den nyeste bevidsthed om kvindelighed – eller girl power!
Og Bente så sin storesøsters navn på en valgplakat mod EU!

Dels dens æstetik. Den var lavet på et byggestillads, hvor hver enkelt montre var pakket ind i plastic. Dette gav en god kontrast mellem de historiske genstande, der var udstillet, og de moderne materialer: vor tid bygger på historien.
Alt dette kan ses om et udtryk for at udstillingen i høj grad er vedkommende. I sær i det perspektiv, at vi snart står overfor et nyt århundrede, der endda er et årtusinde – og hvad drømmer vi om nu?
Hvilke af disse tre mænds forstillinger er bristet, hvilke er gået i opfyldelse og hvilke skal vi drømme videre på?

Kristine

Kilde: http://www.natmus.dk/

Til toppen

 








Denne side er lavet af Bente B. Riis
Siden er sidst opdateret d. 28.2.2003