|
Forside |
Denne side indeholder referater fra de afholdte arrangementer i 2000
The Black Rider En anti-musical på Betty Nansen Teatret Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg var gået ind til, men det lød spændende. Annonceringen med Jimmy Jørgensens Mefisto-agtige look havde jo fanget mit blik mange gange, når jeg bladrede i avisen. Så jeg mødte forventningsfuld op The Black Rider. Inde i teateret viste det sig til min store glæde, at vi skulle sidde på anden række, hvilket gjorde at jeg næsten kunne røre ved min store helt Martin Brygman. Ved at kikke i programmet blev jeg lidt klogere. William S. Burroughs og Tom Waits havde kombineret deres talenter og med Folkesagnet Friskytten som oplæg var der kommet The Black Rider ud af deres skriblerier. The Black Rider er en speciel oplevelse. Stykket bliver fremført med den naivitet man forventer af et folkesagn og historien er meget banal. For at få sin hjertenskære må bogormen Wilhelm bevise overfor verden at han er en stor jæger. Det er han ikke og i stedet indgår han en pagt med djævelen, der giver ham syv magiske kugler. Kuglerne garanterer pletskud hver gang. Det går fint, men som vi alle ved, er en sådan lykke tidsbegrænset, og djævelen får altid det sidste ord. Det fascinerende ved The Black Rider er hvordan forfatterne er tro med rammerne, det vil sige folkesagnet. De låner historien, men også den historiske kontekst. Selvom de har lavet en moderne udgave af historien er det ikke ved sætte hele herligheden op i nutide rammer. De er ikke faldet for fristelsen til at lade historien udspille sig i New York i det tyvende århundrede. Noget som f.eks. Shakespeare har været ude for et par gange. I stedet er Burroughs og Waits tro mod oplægget og genren. Og heldigvis for det. Hvad der er kommet ud af det, er noget der minder om et syngespil på overfladen. Det er mest antydninger der fortæller, at det ikke er tilfældet. Det ligger i måden rollerne bliver overspillet og fokuseringen på temaerne kærlighed, fristelse, straf og død. Derudover er der de mere direkte hentydninger til narko, da Wilhelm indser at han er afhængig af de magiske kugler. Det moderne ligger i måden temaerne på trods af deres udødelighed alligevel fra publikums side tænkes ind i nutiden. Det gjorde de i det mindste for denne skribent. Jeg sad og forestillede mig hvad Wilhelms tragedie, mon skulle være et billede på i vores tid. Jeg har ikke fundet ud af det. Der er sikkert mange muligheder og det er her The Black Rider har sin styrke. Selvom du ser et folkesagn udspille sig foran dig, så mærkes det tydeligt, at det er meningen at du skal se og opleve noget andet. Hvis du har lyst. Har du ikke det er skuespillernes præstationer og Tom Waits' veloplagte sange sådan set nok i sig selv. Mark Thomas Gazel
Kulturelt møde med det våde element 3 vandhunde kastede sig torsdag 10/2-2000
ud i bølgerne i det nye vandkulturhus. Omklædningen
og badeforholdene var ikke noget at råbe hurra for og saunaen
og spejlene stort set ikke eksisterende, men selve svømmehallen
er skøn. Vi svømmede rundt i ellipser, studerede
de lækre springfaciliteter og beundrede den lækre
arkitektur. Da vi synes at nu var vi ved at blive rundtossede
af at svømme i cirkler, afprøvede vi et bassin
med flytbar bund og diverse udstyr, som plader, bolde, pøller
osv. Det skal her siges at højde gør en forskel.
Tilslut havnede vi inde i den lidt lunere afdeling med boblebad
og bassiner for knap så høje folk. Her var også
diverse udstyr at "forlyste" sig med og eftersom, der
ingen unger var i nærheden, fandt vi hurtigt det indre
barn frem. Relevante spørgsmål efter
udflugten. Julie |