Afholdte arrangementer 1998

Forside
Formål
Vedtægter
Arrangementer
Galleri
Medlemsliste
Opskrifter
Links

Denne side indeholder referater fra de afholdte arrangementer i 1998

Selvom det ikke rigtig var et arrangement under kulturklubben, syntes jeg lige at turen skulle have et par ord med på vejen.
Vi var et par stykker, helt præcis Marlene, Henriette og undertegnede, der mødte op på Dansescenen en kold og mørk torsdag aften. Det var Marlene, der havde opsnuset dette lille hyggelige teater, som man aldrig havde hørt om. Og så var forestillingen gratis.
Det var nok mest det med, at det ikke kostede noget, for ellers er moderne dans ikke noget jeg har noget forhold til. Og bagefter var vi alle enige om, at det var godt det ikke havde været en udgift. Aldrig har man følt sig mere desorienteret og egentligt ikke helt klar over hvad det var man havde set.
Selve stykket handlede om ritualer omkring soldyrkelse, og var nr. 2 i en forestillingsrække på 3. Det var en føler for det endelige stykke SOL, der spiller på Frederiksberg Fjernvarmeværk i dagene omkring solhverv d. 21. juni 1998.
Det mest markante i forestillingen var den ene mandlige dansers udrustning og den rolle en liter mælk havde, og måden hvorpå den blev smadret ud over scenegulvet senere.

Karin

Lørdag d. 27. marts 1998: BDI-Galla

Gallafest på Danmarks Biblioteksskole 27. marts 1998.
Den årligt tilbagevendende gallafest kan man ikke undvære, her er chancen for at møde medstuderende og lærere under mere afslappede og løsslupne forhold. Dog ikke i den betydning at tøjet er mere afslappet end det plejer, tvært imod har alle klædt sig på til lejligheden.
At gå til gallafest kræver planlægning flere uger i forvejen, for at score et bord til spisning i festsalen. Og det med penge og hold 96/6 plejer jo ikke at gå hurtigt eller lige nemt. Men vi var 9 tilmeldte til spisning og fik tildelt bord nr. 16. Senere kom flere fra holdet, et par ingeniører og en enkelt kæreste.
En gallafest løber altid efter et planlagt program, hvilket i år blev en anelse langstrakt, da den stående kaffe i kælderen først blev serveret kl. 23.30. Aftenen startede med en velkomstdrink og tale ved Ole Harboe. Her var tid til fælles fotografering og beundring af de andres festskrud. Ca. kl. 19.50 blev der kaldt til bords, hvorefter forretten blev serveret. Den bestod af fiskeanretning m. tilhørende dressing og flutes. Herefter var der afsyngning af omdelte sange: "Søren Bramfris lærkesang" og "Grøn er vårens hæk".
Som underholdning skulle BDI-koret vise deres kundskaber, og de var aldeles udemærkede. De gjorde sig i engelske, svenske og danske sange, og sågar én med de mandlige kormedlemmer i front. (for at vise at der også er herrer med).
Hovedretten var buffet, der skulle hentes i forhallen bordvis. Så er det bare ærgerligt at man har bord nr. 16, for ærligt talt var maden blevet en smule kold. Dog havde kantinen oppet sig, og vist at de faktisk kan lave mad, endog rigtig velsmagende. Det burde de gøre til hverdag. Mellem hovedret og dessert var der festtale af Claus Secher over temaet "Ordbog for BDI-Verdenen". Det var kanon underholdende, bortset fra at man skulle have kendskab til de omtalte personer og episoder.
Herefter var der chokoladekage med appelsin og kiwi, og afsyngning af den sidste sang "En profession hæver", digtet til lejligheden.
Endelig kom man igennem det planlagte program, og kunne indtage stående kaffe i kælderen, mens festsalen blev ryddet til dans. Under denne kaffe dukkede de resterende deltagere op.
Der var blandede meninger om musikken, men alle var da på gulvet alligevel. Til en gallafest hører les lanciers, og det er sjovt hvadenten man kan trinene eller ej. Dog giver det visse problemer hvis man er den eneste i kvadrillen, der har bare nogenlunde styr på det. Men det kan jo være til morskab for tilskuerne.
Baren (Sumpen) var rimeligt velassorteret i drinks, og vi slog os på filurer. Dette satte en del gang i selskabet, og vi blev en anelse løsslupne.
Aftenen sluttede på højst forskellige tidspunkter og forskellige måder for de deltagende. Alligevel lykkedes det for den hårde kerne at holde ud til den bitre ende. (næsten) Der var ikke meget fest i hjørnerne, da vi tog en taxa mod Nørrebro.

Karin

Til toppen

Lørdag d. 28. marts 1998: Skøjtehal

DAGEN DERPÅ
Dagen efter gallafesten lød det første arrangement i Det-Bibliofile-Selskab-af-18.marts 1998-regi af stabelen. Undertegnede mødte op frisk og veludhvilet i Østerbro Skøjtehal kl. 15 for at mødes med andre medlemmer af selskabet. Fremmødet viste sig dog at være af ganske beskeden karakter, da det kun var Karin som dukkede op. Hun havde til gengæld medbragt sine to søskende.
Isen var glat, skøjterne slebet, og vi svævede rundt mellem skøjteprinsesser og ishockeyspilere (alle under 1.5 m).
Talentspejdere var der ingen af, så både Karin og undertegnede fortsætter vores karriere som studerende på DB.

Apropos skøjtehal:

Hvorfor har Århus ikke noget ishockeyhold????

De druknede under sommertræningen!

Marlene

Til toppen

Onsdag 8. april: Ølludo 1998

Onsdag 8/4 mødte 11 ivrige gamblere bevæbnet til tænderne med øl op hos Erik for at deltage i det, af det Bibliofile selskab, arrangerede ølludo. Erik lagde velvilligt lejlighed til og var så betænksom over for sit trægulv, at han beholdt gulvtæppet på til efter seancen. Dette var smart, for efterhånden som spillet skred frem, og spillerne blev slået hjem på stribe, var det klogt at beholde skoene på hvis ikke man ville have våde tæer. Ikke at det var nogen garanti alligevel. Første hold bestående af Jette og Erik gav op og sluttede sig til heppekoret på sidelinien. Der blev kæmpet en brav kamp. Nye forsyninger af øl blev hentet, og til sidst kunne KASPER OG KARIN kåres som VINDERE. "We are the champions", udtaler de selv. Undertegnede og Marlene måtte hårdt pressede afgive andenpladsen til Kristine og Bente.
De sidste "brikker" blev bundet, og så skulle der mad på bordet. En ekspedition blev sendt ud, og det lykkedes efter en del tyssen og trusler om udsmidning fra personalet i pizzariaet at hjemføre mad i mere eller mindre lige linie.
Hvad kan jeg ellers sige. De mindre hårde forsvandt efterhånden, og de mest hårde gik i byen kl 03

Julie

Til toppen

Fredag d. 19/6: Voldtur 1998

Fredag 19/6 var dagen hvor voldturen løb af stablen. 6 medlemmer af det Bibliofile Selskab, 2 gæster og Nan mødtes på Østerport. Dagens kulturelle oplevelse : vandring i voldenes fodspor. Vi startede i Kastellet og fortsatte via. Den Fri Udstillingsbygning, Østre Anlæg og Statens Museum for Kunst til Botanisk have, hvor vi meget passende til vejret slog et slag indenfor og så på væksthusene. Derefter gik ruten videre gennem Kommunehospitalet til Søtorvet. Undervejs fortalte Nan mange interessante ting om bygninger/parker på det tidligere voldterræn. Vi sluttede af med frokost på café Klimt som optakt til studieturen til Wien som netop minder en del om København med hensyn til voldene.

Den hårde kerne af de fremmødte mødtes senere på dagen med friske folk, spiste lækker, billig mexicansk mad ( Dette var en reklame for Mexicaneren på Amagerbro-gade ) og gik til dimissionsfesten på DB.

Julie

Til toppen

Torsdag d. 16/7 1998: Endagstur til Malmø.

Den eneste dag med ordentligt sommervejr i umindelige tider troppede vi op til afgang med PILEN til Malmø. Vores mission var at besøge Malmø Stadsbibliotek, se lidt på byen og måske besøge Malmø Konsthall. Selvom der var et fagligt aspekt afholdt det ikke de respektive kærester fra at deltage, vi var 9 i alt.

Malmø Stadsbibliotek.
Kl. 11.00 mødte vi op på biblioteket til rundvisning ved Eva Jönsson. Hun er PR- og informationsmedarbejder ved biblioteket. Rundvisningen var meget interessant, grundig og tog 2 timer.
Malmø Stadsbibliotek er under ombygning indtil sep. 1999. Det består af den tidligere bygning, slottet, og en ny tilbygning. Selve biblioteket ligger i grønne omgivelser og har en fin udsigt. Det virkede meget integreret i bymiljøet, f. eks. var der ikke et stort parkeringsanlæg, folk kom ind direkte fra gaden. Når ombygningen er færdig vil biblioteket være Nordens største folkebibliotek med i alt 120 ansatte. Det er samtidig lånecentral for hele Sydsverige og har mange filialer.

Arkitektur:
Den nye bygning er tegnet af Henning Larsens tegnestue, og kaldes Lysets Kalender. Den består af en cylinder og en kube med gennemgangsareal, begge i 4 etager. Stilen er efter arabisk forbillede med indre cylinder indenfor selve ydermuren. Det giver et helt specielt spil med lyset. Resten er i græsk stil med hvide vægge og enkelthed. Det betyder forbud mod plakatophængning, blomsterdekorationer og brug af mange farver. Indtrykket skal være rent æstetisk.

Indretning:
Indretningen og tanken bag er utraditionel og skal nedbryde grænsen mellem personale og besøgende. Lånerens første møde med biblioteket er i informationen, hvor de forskellige afdelinger skiftes til at bemande den. Al betjening er lagt ud til låneren selv, automatisk aflevering på transportbånd, mulighed for reservation og hjemlån uden kontakt med personale. Selvfølgelig er der hjælp og vejledning at få, det foregår ved informationsøerne. Konceptet er, at man skal kunne se den første ø fra indgangen, og fra denne ø se den næste. Der er en informationsø for hvert fagområde. Øen består af en terminal forbeholdt bibliotekaren og en skærm med selve katalogen. Man har således ikke eget skrivebord og fast plads. Personalet kommunikerer internt via trådløse telefoner.
Inventaret er i stål og meget strømlinet. I det ene hjørne af kuben er der afslapnings- og læseafdeling med udsyn til grønne områder. Det er meget flot, da kuben på disse to sider består af 8 meter høje glasvægge.
Stolene er unikke med ryglæn dekoreret som forsatsblade på ældre bøger. Der findes kun lignende stole på et kvindebibliotek i Kobe.

Robotanlæg:
Som eneste bibliotek i verden har Malmø Stadsbibliotek en bogsorteringsrobot i så stor størrelse. Den består af to delrobotter, der tilsammen kan sortere 1100 bøger i timen. Besøgendes eneste møde med robotten er aflevering ved transportbåndet, der leder ned i kælderen. Dog er robotanlægget ikke fuldautomatisk, de forskellige sorteringsvogne skal skiftes ud ca. 1 gang i timen og der skal være manuel overvågning af aflevering til transportbåndet. Til betjening er der ca. 20 ansatte med indblik i robotters rutiner og kompetence til at løse arbejdsstop. Anlægget kan heller ikke klare materialer som AV, murstensromaner og bøger under 10 cm.

Malmø by.
Herefter var alle sultne og turen gik til Graffiti Café med et stort udvalg i bagte kartofler med fyld og meget SMÅ colaer. Som sædvanlig når mange tøser er samlet har tøjbutikker en dragende virkning. Og det er virkelig også billigere i Sverige og så oven i købet på udsalg. Det blev til kig på gågaden, Systembolaget, Shopping Center Triangeln og besøg i et andet varehus flere gange. Første gang for at indhandle en portion Kalles Kaviar på tube, anden gang for at studere lækkert undertøj og købe jordbær. Her fandt dagens citat også sted: I et ubevogtet øjeblik havde Julie fundet årets store sommerhat og gav den hele armen som Yvonne. "Altså, det siger jeg dig Egon. Meget har du budt os..."

Dagen sluttede med et velfortjent hvil i solen på Triangeln inden turen gik hjemover kl. 19.00.

Karin

Til toppen

6 personer mødtes på Hovedbanegården for at drage til Vestegnen. Alle var enige om placeringen af museet var lidt speciel. Omgivelserne, arkitekturen og den mørke truende himmel taget i betragtning var det et sted, hvor man kunne optage science-fiction film.
Vi startede med en tur i butikken og beundrede det meget mystiske bestik i porcelæn inden vi provianterede i caféen. Tiden skulle lige slås ihjel inden den offentlige rundvisning begyndte.
Omviseren var en ung gut i udtrådte træningssko og blankslidte bukser, en studerende fra universitetet. Rundvisningen var delt i 3 dele - Arkens arkitektur, Arkens faste udstilling og Ernst Schwitters samling til minde om sin far.
Arken er en meget svær bygning at udstille i, da det kræver mere af det enkelte kunstværk at fange beskueren interesse. Bygningen er så kompleks at man kan miste orienteringen uden en grundplan at holde sig til. Foyeren var stor og åben med billeder af Asger Jorn, herefter kommer man ind i biaksen. En nedadskrånende klaustrofobisk gang i mørker&slash;dt. Den ender som en stor overraskelse i kunstaksen, et 150 m langt lyst rum på tværs af biaksen. I kunstaksen findes den faste udstilling med bla. en videoinstallation af Peter Land i bedste hjemmevideo stil og elektroniske billeder fra den californiske &slash;rken med Superflex. Herefter kommer man ind i de regulære gallerier. Dada - et kunstoprør viser kunstens udvikling efter 1. verdenskrigs rædsler. Det er et opgør med fortiden og man starter på bar bund. Stilarterne repræsenteret er fra kubisme til det helt abstrakte. Samlingen er præget af kunstnere fra Bauhaus og nogle meget fremmelige russiske malere. Af Karl Schwitters egne kunstværker er "Merzbau" det mest berømte. Den udstillede var dog kun en rekonstruktion, da den originale blev bombet under krigen. Det er en hule bygget op af lag på lag materialer og hvad man lige havde for hånden. Selve hulen er hvidmalet og hyggelig, sparsomt dekoreret med tegneserier, bogstaver og glas. Udefra ligner det et forvokset klædeskab, der er samlet forkert. Det mest dadaistiske ved udstillingen er lydene fra væggene. Det er Karl Schwitters selv, der i et 40 min. langt digt har prøvet at dele sproget op i dets mindste bestanddele. Det rene volapyk, det måtte politiet også sande.
Rundturen endte brat, da en stemme i højttaleren bekendtgjorde at museet lukkede om 15 min. Der var begyndt at køre store gitre ned, før vi nåede ud af lokalerne.

Karin

Til toppen

I anledning af Thorvaldsen som ville være blevet 150 år havde museet som bærer fødselarens navn stablet en række arrangementer på benene.
En lille skare af medlemmer af selskabet mødte op fredag d. 18/9-98 for at høre Jens Okking læse H.C. Andersen-historier højt. Han (altså Jens Okking) var veloplagt og kom med adskillige anekdoter indimellem oplæsningerne. De tre fortællinger var "Dejligt", "Kjærestefolk" og "Den uartige dreng"".
Det var en halvkølig fornøjelse at sidde udenfor, så selskabet gik bagefter en tur på Hviids Vinstue for at optø diverse blå legemsdele ved hjælp af irish coffee. Til alt held (for nogle) havde butikkerne lukket da vi gik gennem Strøget for igen at finde Thorvaldsens Museum, hvor Baal skulle spille 20.45 foran bygningen. En glimrende koncert, dog var nogles trommehinder hårdt medtaget!!!

Marlene Martine

Til toppen